Goulven Marie ved starten på Med Max

Goulven Marie, skipper på Lagoped Family, har taget hul på en ny udfordring: Med Max. En beretning om en doublehanded kapsejlads sammen med Nasser Arraiss, skrevet af journalisten Laurent François.

Sidste justeringer, oprydning på båden, klargøring af sejlene ... Og endelig klokken 11 afsejlede de fra kajen i Port-Camargue for at sejle til startområdet: Qwanza Bexa tog søndag den 29. september starten i den første udgave af Med Max. De 16 Class 40-både i kapsejladsen skal konkurrere på en rute på omkring 700 sømil, altså næsten 1.400 km. Efter at have rundet en bøje ud for Sète sætter de kurs mod De Baleariske Øer. Derefter skal de passere sydøst om Menorca, før de sætter kurs mod vest, sejler gennem passagen mellem Ibiza og Formentera og derefter sætter kurs mod Saïdia i det nordøstlige Marokko. Det er her, målstregen er placeret.

Goulven og Nasser er topmotiverede og regner med, at deres kendskab til sejlads i Middelhavet og de særligt omskiftelige vejrforhold kan gøre forskellen. Få minutter før afsejlingen udstrålede de i hvert fald et stålfast gåpåmod og en helt ekstraordinær motivation. De regnede med at nå Menorca om to dage, altså tirsdag den 2. oktober. Hvis ellers Æolus ikke falder i søvn!

Kampen raser i den første udgave af Med Max, som startede søndag den 29. september fra Port-Camargue. Og om bord på Qwanza Bexa ligger Goulven og Nasser ikke på den lade side. Fra starten placerede de sig i front og viste, at de har udstyret til at konkurrere med de bedste. De lå faktisk foran, indtil de kom ud for Palavas: »Vinden kom ind fra vores venstre side og var mindre gunstig for os,« fortæller Goulven. »Derfor fik dem, der lå mindre tæt på kysten end os, en fordel, og vi gled tilbage i stillingen. Men vi er stadig med i kampen. Det er vores mål. Derfor vil vi ikke vælge radikale løsninger.«

Sidst på eftermiddagen mandag den 30. september lå Qwanza Bexa side om side med de andre »pointus«(*) i kapsejladsen. Goulven og Nasser befandt sig omkring 40 sømil fra Cap Cavalleria, der ligger nord for Menorca. De sejlede med 7 knob i en sydvestlig vind på 9 knob og fladt vand: »Det er ren lykke,« forsikrede Goulven. »Vi er 25 sømil fra de førende, som er »scows«(*). Vi sejler med visuel kontakt. Men intet er afgjort. Den kommende nat bliver meget teknisk.«

Qwaza Bexa forventes at passere sydøst om Menorca omkring kl. 3 tirsdag morgen den 1. oktober.

(*) Der findes to typer Class 40. Nogle har en v-formet, såkaldt "spids" stævn, som det er tilfældet med Qwanza-Bexa, mens andre har en afrundet stævn og er mere moderne – scow-både. De er generelt hurtigere, især på læns. På al Med Max vil der blive oprettet en rangliste for de to kategorier. 

Om bord på Qwanza Bexa, som nåede Menorca i nat og befandt sig syd for Mallorca først på aftenen, kræver det nerver af stål. Goulven og Nasser måtte længe håndtere en Æolus, der ikke ligefrem var i topform, hvilket tvang dem til konstant at manøvrere, samtidig med at de måtte væbne sig med tålmodighed: "Vi havde ikke held med vindretningernes skiften," beklagede Goulven midt på dagen. "Hver gang vi indhentede bådene foran os, opstod der et ugunstigt scenarie. I morges troede vi, at vi kunne overhale fire både, fordi vinden ville dreje mod øst, men den drejede mod syd..."

Trods deres problemer holdt de to sejlere fortsat kontakt med feltet. Sejladsledelsen havde besluttet at forlænge banen med en opstigning mod Columbretes-øerne ud for Valencia, efter passagen gennem strædet mellem Mallorca og Formentera. Det krydrer kampen yderligere!

"Det er altid det samme, siden vi nåede De Baleariske Øer: De forreste sejler direkte igennem, mens vi må krydse!" Goulven og Nasser har i 48 timer måttet håndtere en yderst lunefuld Æolus. Vinden er ganske vist gunstig for de besætninger, der har taget føringen, men for dem bagved er det noget af en hovedpine. Det gælder blandt andet om bord på Qwenza Bexa, som satte turboen til torsdag den 3. oktober, før de endnu en gang måtte ændre strategi: "Efter passagen af Columbretes-øerne fik vi 30 knobs vind agten for tværs," forklarede Goulven torsdag morgen. "Vi indhentede den forreste gruppe ved at satse på at blive i vindstrømmen så længe som muligt. Men det gav ikke nødvendigvis pote. De, der blev tættere på kysten, klarede sig bedre."

Det var dog ikke nok til at knække besætningens moral, for Goulven og Nasser indhentede bådene foran dem tidligt på aftenen. 

Tidligt på natten var Goulven og Nasser omkring 125 sømil fra ankomsten i Marokko. Og de søgte stadig desperat Æolus’ gunst. 

En mulighed for at tage det sure med det søde og gennemgå løbet igen: »Vi så kortlægningen i høj hastighed for at se, hvor vi havde misset chancen, forklarer Goulven. Man kan tydeligt se, at efter vi havde rundet Colombrette-øerne, satte vi tidligere kurs mod nord end dem foran os, som kunne holde sig tæt på kysten og drage fordel af en vestlig vind.«

Qwanza Bexa bør krydse målstregen denne lørdag.

Ombord på Qwanza Bexa nyder Goulven og Nasser hvert eneste pust fra en Æolus, der virkelig har besluttet sig for at gøre det svært for bådene bagerst i feltet. Alle må kæmpe hårdt for at få sejlbåden til at bevæge sig fremad. Ved dagens slutning lå Goulven og Nasser således 60 sømil fra mål i en ret svag vind, og de krydsede frem og tilbage …

De bør nå land tidligt om morgenen. Hvis Æolus ikke falder i søvn …

Eventyret er dermed slut for Goulven og Nasser, som virkelig måtte kæmpe til det sidste. Vinden var helt fraværende de seneste timer. Qwanza Bexa lå endda helt stille, mens Æolus tog sig en lidt for lang lur efter besætningens smag. Heldigvis kunne Goulven og Nasser, som krydsede målstregen kort efter kl. 17, nyde en enestående modtagelse fra marokkanerne. Det giver dem mulighed for at komme sig, før de naturligvis igen stævner ud på havet! 

Efter en kort pause vil Goulven igen sætte kurs mod havet og stille op i Rolex Middle Sea Race, som starter den 19. oktober.

Han ser tilbage på Med Max, hvor han og Nasser oplevede stærke og uforglemmelige øjeblikke: 

Hvilken vurdering gør du dig af denne Med Max?
Regnskabet er yderst positivt. At stå på startlinjen i dette løb efter alle de eventyr, jeg har oplevet de seneste måneder (mastebrud under Transat CIC, red.) var allerede en sejr. Menneskeligt set var mødet med Nasser, som er en dygtig sejler, fantastisk.

En ny mast, nye indstillinger … Synes du, at båden var mere effektiv?
Båden sejler hurtigt, især i let vind. De nye sejl er meget flot skåret. Og som prikken over i'et giver dekorationen helheden et fantastisk udtryk. Den er meget fotogen!

Hvad var det bedste øjeblik for dig under denne kapsejlads?
Starten og ankomsten var uforglemmelige øjeblikke. Vi vandt starten, men i euforien glemte vi at genfinde fokus, da brisen tog til.

Hvilke fortrydelser har I derimod?
Vi var ikke særlig inspirerede i vores strategiske valg. Overgangene mellem to vejrsystemer er også blandt de detaljer, vi skal arbejde med.

Hvordan oplevede du marokkanernes modtagelse?
Modtagelsen var yderst generøs. Det var naturligvis et stort plus at have Nasser om bord. De marokkanske myndigheder satte pris på, at en marokkaner deltog i kapsejladsen. Der er en reel politisk vilje i Marokko til at udvikle sejlsporten, og Med Max var en gevinst for alle.

Hvordan ser fortsættelsen ud? 
Nasser bliver lidt endnu hos sin familie. Hvad mig angår, tager jeg af sted igen sammen med en ven for at deltage i Rolex Middle Sea Race, som finder sted på Malta. Det er en meget prestigefyldt kapsejlads, der samler mere end hundrede sejlbåde, herunder Class 40-både. At konkurrere under sådanne forhold giver os mulighed for fortsat at udvikle os i direkte kapsejlads og få rytme.