Forsendelse NAGALAQA
|
|
En ekspedition, hvor hver tilbagelagt sømil allerede er en maritim bedrift i disse områder, hvor ingen endnu har sejlet, nord for de canadiske øer og Grønland.
Efter flere ekspeditioner i Arktis, herunder gennemsejlingen af Nordvestpassagen udelukkende under sejl, tre forsøg på at krydse Det Arktiske Ocean, ekspeditioner på Grønlands indlandsis og mange års sejlads på alle verdens have er Sébastien Roubinet blevet en af vor tids store maritime og polare ekspeditionsskikkelser. Han blev kåret til årets eventyrer i 2008 og modtog Shackleton Award i 2018 og har opbygget stor erfaring gennem mere end 30 år med ekspeditioner og kapsejlads.
I 2022 planlægger Sébastien en ny ekspedition med afrejse fra Sachs Harbour på Banks Island (Canada), hvor hans seneste forsøg på at krydse Det Arktiske Ocean sluttede i 2018.
Ekspeditionen kort fortalt:
Etablering af et undervisningsprogram, så de yngre generationer,
skoler og universiteter kan deltage i vores eventyr og opdage Arktis.
En innovativ båd designet og bygget af Sébastien med materialer fra
spids til sejlads på vand og is, som allerede er blevet testet under ekspeditionen
2018 (83 dage).
En videnskabelig mission:
Disse områder er vanskeligt tilgængelige for forskere og derfor komplicerede at undersøge, hvilket er grunden til vores store engagement i at indsamle så mange væsentlige data som muligt til deres undersøgelser.
Med en videnskabelig platform:
På jagt efter miljø-DNA:
DNA er et molekyle, der findes hos alle levende organismer, men som alligevel indeholder genetisk information, der er specifik for hvert individ. Alle levende organismer efterlader spor af dette molekyle i deres miljø gennem forskellige udskillelser (spyt, urin, kønsceller, ekskrementer osv.). Disse DNA-fragmenter, der findes i naturen, kaldes »miljø-DNA« eller miljø-DNA.
Ligesom de fingeraftryk, vi efterlader på alle overflader, vi berører med fingrene, og som kriminalteknikere kan tyde, kan miljø-DNA fortælle meget om dem, der har efterladt disse usynlige spor. Hver art har sit eget aftryk, sin genetiske »stregkode«, som vi i dag kan tyde.
Ved at udtage nogle få gram jord eller filtrere nogle få liter vand kan man ekstrahere miljø-DNA, amplificere det og sekventere det. Sekvenserne bruges derefter til at identificere alle de arter, der findes i det undersøgte miljø. Hidtil krævede det mange specialister inden for forskellige taksonomiske grupper at udarbejde en liste over arter, der lever i et bestemt område. Nu er det muligt at kortlægge hele biodiversiteten i et økosystem ud fra en enkelt prøve.
En hurtig, meget effektiv teknik uden påvirkning af det undersøgte økosystem og ofte billigere end traditionelle metoder. Disse metoder er dog fortsat komplementære og uundværlige til at undersøge parametre, der (indtil videre) ikke kan måles med miljø-DNA, såsom populationsstørrelse, køn og udviklingsstadier.
