Jeanne Fauquenot – vandrerygsæk

Jeg har altid elsket at rejse og har flakket meget omkring i alle
verdenshjørner. I 2019 indså jeg, at jeg ikke længere ønskede at forbruge mit liv og vores verden på den måde. Jeg begyndte at gå, langt, længe og alene. Siden blev det en livsstil. Efter de første 2.100 kilometer mod Santiago de Compostela gik jeg 2.300 km langs Bretagnes kyster i 2020 og derefter 2.800 km fra Dunkerque til Menton: France Est Trail.

At frigøre sig fra hverdagens hektiske tempo, rejse bæredygtigt og forsøge at være så selvforsynende som muligt – det er mine livsmål. Slut med at leje en bil, så snart jeg stiger ud af flyet, og slut med offentlig transport for at »opdage« et land på 10 dage. Overforbrug af fritid under
påskud af, at man skal »se det hele«, drømmer jeg ikke længere om. Jeg vil tage mig tid til at
opleve et land ved at møde dets indbyggere, udforske dets landskaber og finde dets hemmeligheder. Og det med størst mulig respekt for vores
miljø.

Langdistancevandring handler om at gå hver dag og om at kunne udvise
modstandskraft, stædighed og karakterstyrke for at nyde unikke
øjeblikke. Selvom disse oplevelser er en reel inspirationskilde for alle, tør
kvinderne ikke. Derfor hører jeg naturligt hjemme i dette sportslige landskab. Jeg vil vise, at kvinder er lige så i stand som mænd til at gøre det.

At udfordre mine fysiske grænser, opleve landskaber, folkeslag,
kulturer, deres kulturarv og livsform får mig til at vibrere. At give kvinder synlighed, deres handlefrihed og en anden, mere retfærdig livsform. At give unge mulighed for at opdage en sportsaktivitet, der er langsom, langvarig, mere naturlig
og selvstændig. Det er mine mål.

Efter mere end 7.000 km til fods ønsker jeg at gå fra mit hjem (i det centrale Frankrig) til Portugal. Jeg har krydset Vogeserne, Jurabjergene og Alperne; nu venter Massif Central, Cévennerne, Pyrenæerne og de spanske og
portugisiske kyster. Næsten 4.000 km til fods, men ikke alene. Denne gang vil jeg være gravid. Eventyret stopper ikke ved min
simple status som kvinde. Jeg vil vise, at det at bære et liv ikke er en sygdom, og at vi ikke er svagere, men tværtimod
stærkere, end den offentlige mening lader forstå.
Som med France Est Trail er den overordnede idé med ruten at forbinde to punkter, men ruten vil tage form undervejs, efterhånden som jeg møder mennesker, der giver mig råd om, hvilke ruter jeg skal følge.

Overordnet ønsker jeg at tage af sted i begyndelsen af maj 2022 fra mit hjem i Indre (36), via Massif Central, inden jeg ankommer til Le Puy-en-Velay. Derfra vil jeg følge Stevensons rute ned til Alès, hvorfra jeg bevæger mig
videre til Perpignan. Derefter venter GR 10 på mig (krydsningen af Pyrenæerne), så jeg kan nå Hendaye. Herfra følger jeg Camino del Norte til Gijón, hvorefter jeg fortsætter langs den
spanske kyst til den portugisiske grænse og fortsætter min
rute langs kysten til Porto eller Huelva.

For mig er gang den mest naturlige måde at bevæge sig rundt på og opleve et land. Desuden er dens påvirkning
af landskabet begrænset, og kontakten med lokalbefolkningen bliver dermed så meget mere menneskelig.
Jeg er bevidst om, at kun få forbrugere kender denne måde at opleve verden på, og jeg er realistisk med hensyn til, hvor mange der har mulighed for at rejse sådan; jeg går for alle de mennesker, der er forhindret i det. Men også for at vi kan blive bevidste om det
privilegium, det er at leve på jorden, og hvor vigtigt det er at passe på den. Gennem lokalt og velovervejet forbrug,
en mere naturvenlig transportform og brugen af naturlige produkter ønsker jeg til gengæld at gøre
noget godt for vores planet. Og at vække interessen hos så mange som muligt for et anderledes forbrug.

Inuitterne siger, at vores handlinger får konsekvenser for syv
generationer. Det er tid til at handle, så de kommende generationer får mulighed for at se Nordpolen dækket af sne og elefanter vandre rundt på savannen.