Kl. 16 ved Plan de la Lai i Beaufortain. Fanny og Antoine har lagt Visorando-ruten i lommen, men det er især Antoine, der fører an: Som klatreentusiast og sygeplejerske i Bourg-Saint-Maurice var det ham, der foreslog dette udsigtspunkt, hvor man kan se lyset falde over Roselend-søen. Valentin Barrette følger efter med kameraet i hånden på en enkel tur med vennerne fra dalen.

Stien starter i det korte græs og går direkte opad. Midt i forberedelserne til trailløbet ved Petit Saint-Bernard sætter Fanny tempoet uden at anstrenge sig. Hun er kommet fra Annecy for vintersæsonen og kender endnu ikke dette højdedrag, som Antoine, der ligesom Valentin er flyttet hertil fra Vogeserne, jævnligt vandrer rundt på mellem sine vagter. 

Nedenfor snor vejen til Cormet sig mellem fjeldhytterne. Fanny har sin TETRAS-jakke i blågrøn åben over en lys sweatshirt: Luften er mild i denne højde, men vinden, der har givet klippen sit navn, er allerede begyndt at feje hen over dalsænkningen.

Ved foden af klippen tager Antoine sin telefon frem. Klokken er lidt over 18, og Visorando-kortet viser søen Lac de Roselend på den ene side, Lac de la Gittaz på den anden og en lille blå prik mellem de to, helt op ad klippen. Han zoomer ind, viser den videre rute, og Fanny læner sig ind over hans skulder.

Derefter ændrer stien karakter. Vi støtter hænderne på kalkstenen, griber fat i et kabel i nogle meter og træder over en blok. PTARMIGAN2-bukserne med ripstop-forstærkninger på de udsatte områder skraber mod klippen uden at lade sig mærke med det. Antoine har trukket kraven på sin timianfarvede TETRAS-jakke op. Det er en vandtæt trelagsjakke i genanvendt polyester, syet i Polen og skabt til den slags passager, hvor vinden kommer fra alle retninger på én gang.

I mere end 2.300 meters højde åbner klippen sig brat mod afgrunden. Roselend-søen strækker sig nedenfor i en smaragdgrøn nuance, stribet af de sidste solstråler, der bryder gennem skydækket. 

Antoine klatrer op på klippefremspringet, som han kender ud og ind, en mørk silhuet mod bjergtoppene. Vandflasken går fra hånd til hånd. Ingen dikkedarer eller stopur: bare det gyldne lys fra en dag, der går på hæld, delt på toppen.

Himlen bliver lyserød, da trioen igen sætter kurs mod passet mellem kalkstensklipperne. Fanny tager sin GEBO-hue på for at holde den kølige luft ude, mens Antoine beholder sin SOWA-kasket på. I en kløft står silhuetterne tydeligt mod de blege højderygge i Beaufortain. 

Nedenfor våger månen allerede over de orangefarvede landskaber. Nu mangler de blot at sætte kurs mod Bourg-Saint-Maurice og afslutte aftenen med en fondue med karljohaner.

Hvis du vil planlægge din egen tur, samler kollektionen til vandreture de lag, der blev brugt den aften, og vores guide til valg af vandrejakke hjælper dig med at vælge mellem hardshell, softshell og vindjakke.