Jo, faktisk ikke. Og vi er ikke de eneste, der mener det. Europa-Kommissionen offentliggjorde den 22. marts 2023 sit direktivforslag om Green Claims for at »forhindre virksomheder i at fremsætte vildledende påstande om deres produkters miljømæssige fordele«. Bevægelsen findes også i USA (Federal Trade Commissions Green Guides) og i Storbritannien (Green Claims Code). Virksomheder, der fremsætter »grønne påstande«, skal nemlig kunne dokumentere dem ved hjælp af en standardiseret metode til vurdering af deres miljøpåvirkning. Europa-Parlamentet tilsluttede sig desuden dette direktivforslag den 5. maj 2023. På den anden side af Atlanten gør Federal Trade Commission også fremskridt på området og har offentliggjort en Green Guides for at regulere virksomhedernes miljøpåstande.

Der findes 200 aktive miljømærker i EU og mere end 450 aktive på verdensplan. Hertil kommer 80 metoder til deklaration, der i vid udstrækning anvendes udelukkende til CO₂-udledninger. Nogle af disse metoder og initiativer er pålidelige, andre er ikke. Nogle finansieres af mærkerne selv, som er gået sammen i koalitioner, hvilket rejser spørgsmål om deres upartiskhed. Især når man kender den positive indvirkning, et »grønt« stykke tøj har på købsadfærden.

Med greenwashing giver virksomhederne et falsk indtryk af deres miljøpåvirkning eller miljømæssige fordele. Greenwashing vildleder markedsaktørerne og gavner ikke de virksomheder, der gør en indsats for at gøre deres produkter og aktiviteter grønnere. Det fører endda til en mindre grøn økonomi.

Den Europæiske Union og tilsynsmyndighederne har til opgave at beskytte forbrugerne. Men hvordan finder man rundt i junglen af mærkninger og certificeringer? Heldigvis er der udvikling på lovgivningsområdet, og det er netop formålet med at indføre én fælles og reguleret metode: PEF.

Virksomhedernes erklæringer om miljøpræstationer skal være pålidelige, sammenlignelige og verificerbare. Det vil samlet set hjælpe os med at træffe mere bæredygtige beslutninger.

Der findes private certificeringer som for eksempel Higg-indekset. Det blev oprettet i 2011 af en gruppe store mærker fra branchen, herunder H&M, Walmart, Nike, Levi's og Patagonia. Det vedligeholdes af Sustainable Apparel Coalition (SAC), som tæller omkring 250 medlemsmærker. Det er blevet brugt bredt i modebranchen til at vurdere bæredygtigheden af de materialer, der anvendes i deres produkter. Det var et godt initiativ fra modebranchen, men blev kritiseret for manglende upartiskhed.

Det kom så vidt, at den norske forbrugerombudsmand (NCA) i juni 2022 forbød brugen af Higg-materialernes bæredygtighedsindeks (MSI), da markedsføringspåstandene blev vurderet som unøjagtige (artikel på fransk / artikel på engelsk). Den hollandske tilsynsmyndighed har desuden pålagt mærker at ændre eller ophøre med at bruge påstande om “bæredygtighed” på deres tøj og websteder (publikation fra Netherlands Authority for Consumers and Markets (ACM)).