Navn for bedre at beskytte naturen: Lagopeds engagement

Naturen er hverken en legeplads eller en fastfrosset kulisse for vores eventyr. Den er et enormt klasseværelse , hvor enhver observation er en lektion. Som den amerikanske naturforsker og forfatter Doug Peacock forklarede, er det en måde at lære af den vilde verden på at iagttage dyrene uden at forstyrre dem, med opmærksomhed og respekt. Evnen til at navngive og genkende hvert element i naturen spiller en central rolle for vores forståelse af og respekt for miljøet.

Doug Peacock, amerikansk naturforsker og forfatter, fremhæver i Itinéraire d’un écoguerrier, at naturen først og fremmest er et enormt klasseværelse. Han opfordrer til at lære af vilde dyr gennem opmærksom iagttagelse uden nogensinde at forstyrre dem i deres aktiviteter. Ifølge ham: »Verden har kun den vidde, vi giver den.« For virkelig at forstå stederne og de vilde skabninger må man vide, hvordan man lytter, og være til stede. Peacock minder os om, hvor svært det er at fastholde denne opmærksomhed, især i grupper, hvor den sociale dynamik kan dræne nysgerrigheden og opmærksomheden, som ellers er afgørende for at forstå det levende i al dets rigdom.

Joëlle Zask, fransk filosof, udfolder i Se tenir quelque part sur Terre idéen om, at iagttagelsen af naturen går gennem evnen til at navngive og skelne. Hun forklarer, at denne evne er knyttet til tilegnelsen af sproget, som gør det muligt at strukturere vores opfattelse af verden. Uden et rigt ordforråd bliver det vanskeligt at bemærke mangfoldigheden af de virkeligheder, der omgiver os. Manglende evne til at navngive begrænser vores forståelse og dermed også vores mulighed for at handle: »I mangel af ord og begreber til at bemærke og udtrykke mangfoldigheden af virkelighederne og deres særpræg er vi dømt til at forblive på tingenes overflade.«

I Le Détail du monde viderefører Romain Bertrand denne refleksion ved at vise, at vores tab af et specifikt ordforråd, især når det gælder naturen, ledsages af en tiltagende form for uopmærksomhed. Ifølge ham: »Det er ikke, fordi verden er tavs, men fordi vi har glemt dens sprog.« Ordene til at beskrive de enkleste ting – skovbrynet, et velkendt insekt – har tendens til at forsvinde, hvilket medfører en gradvis afkobling fra vores omgivelser. Et rigt sprog gør det ikke blot muligt at nuancere vores iagttagelse, men også at mangfoldiggøre vores interaktioner med det levende.

Endelig minder Yves Coppens, palæontolog, i sin hyldest til Jean Dorst, fransk ornitolog og forfatter til manifestet Avant que nature meure, os om betydningen af at kende naturen for bedre at kunne beskytte den. Det er ikke nok at studere livets mekanismer; man skal også lære at værdsætte dets skønhed. Som Dorst fremhævede: »Naturen vil i sidste ende kun blive reddet af vores hjerte.« Denne sanselige og følelsesmæssige viden, såvel som den videnskabelige, er stadig afgørende for at bevare det, der omgiver os. Uden ord er det umuligt at skelne mellem de forskellige billearter, værdsætte nuancerne i en dækvinge eller identificere øjepletterne på en sommerfugl. Den stumme verden er en glemt verden.

Fjeldrypen, den ikoniske fugl i bjergene, har inspireret vores mærke. Det er en lille hønsefugl på størrelse med en agerhøne, som lever på toppene på den nordlige halvkugle. Denne fugl overlevede de seneste store klimaforandringer for 10.000 år siden og kaldes derfor et glacialt relikt. Den har tilpasset sig ekstreme forhold og skifter farven på sin fjerdragt med årstiderne: fra vinterens hvide til sommerens brune, så den kan gå i ét med omgivelserne. Derfor er den blevet et symbol på modstandskraft og diskretion og repræsenterer værdier, der står Lagoped nær: nøjsomhed og tilpasning ved kun at tage det nødvendige fra naturen.

Vores tøj hylder dette dyr gennem forskellige oversættelser af dets navn:

• KIIRUNA : Fjeldrype på finsk 

• MESDALG : Fjeldrype på koreansk (멧닭)

• NAGALAKA : Fjeldrype på inuktitut

• PARTMIGAN : Fjeldrype på engelsk

• PERDIZ : Agerhøne på spansk

• PERNICE : Agerhøne på italiensk

• RAICHO : Fjeldrype på japansk (ライチョウ)

• RYPA : Fjeldrype på svensk og norsk (ripa eller rype)

• TAPAKILA : Agerhøne på malagassisk

Ud over fjeldrypen hylder mærket andre fascinerende og ofte oversete arter, som er bemærkelsesværdige på grund af deres adfærd, egenskaber og tilpasningsevne:

• BUBO : Den europæiske storhornugle (Bubo bubo), verdens største nataktive rovfugl

• CARCAJOU : Også kaldet jærv (Gulo gulo), dette rovdyr fra den arktiske tundra er berømt for sin grådighed og styrke.

• DOHLE : Alpekragen (Coloeus monedula), en social fugl, der ofte ses i akrobatisk flugt; navnet er tysk.

• GELINOTTE : Hasselrype (Tetrastes bonasia), diskret og typisk for højdernes underskov eller kolde skove

• HARFANG : Sneuglen (Bubo scandiacus), en majestætisk hvid ugle, der er ikonisk for Québec.

• PIKA : (Ochotona princeps) Et lille planteædende pattedyr fra bjergene i Asien og Amerika, berømt for sine skarpe skrig og sine forråd af græs.

• ROKA : Betyder ræv (Vulpes vulpes) på ungarsk, en hyldest til det snedige rovdyr i skove og bjerge.

• RUPRICAPRA : Gemsenes videnskabelige navn, et symbol på alpine områders smidighed og udholdenhed.

• SKAGGGAM : Lammegribben (Gypaetus barbatus) på svensk, en ikonisk grib i Alperne, kendt for at knuse knogler for at spise dem.

• TENGMALM : Tengmalmsuglen (Aegolius funereus), sjælden og fredet, en stille beboer i de boreale skove.

• TETRAS : Tjur (Tetrao urogallus), en stor hønsefugl, der lever i nåleskove i Europas nordlige egne og bjerge.

Gennem vores tøj ønsker vi ikke blot at klæde dem, der udforsker naturen, men også at fortælle historien om disse arter og vække bevidstheden om deres beskyttelse.

At lære at sætte navn på naturens elementer er at genfinde en essentiel viden. Hvert ord, hvert navn er en åben dør til en bedre forståelse af den vilde verden. Hos Lagoped tror vi, at at kende er at elske, og at elske er at beskytte .