Linje 2, statusopgørelsen – Krydsningen af Pyrenæerne på randonnéel ski

48 dage, 736 kilometer og 45 772 højdemeter. Det er de talmæssige resultater af et eventyr uden sidestykke: krydsningen af Pyrenæerne på skitouring, gennemført af tre medlemmer af Lagoped Family, Lucas, Paul og Luc. Trioen af bjergbestigere tog af sted midt om vinteren, mødte ekstreme vejrforhold, nød uforglemmelige nedkørsler og opdagede et område, hvor naturen hersker suverænt. Efter hjemkomsten fortæller de os deres rå beretning, præget af følelser og stærke minder.

Eventyret med Lucas, Paul og Luc begyndte i en stemning af stor ensomhed. Allerede på de første etaper viste Pyrenæerne sig vildere, end de havde forestillet sig. I modsætning til Alperne, hvor parkeringspladserne ved foden af dalene ofte er fyldte, bød Pyrenæernes store vidder på total isolation. Ruten førte dem til Les Encantats, et sandt paradis for skitouring, hvor de kunne tilbagelægge åbne dale og stejle couloirs under en strålende sol. Men i horisonten var et vejrskifte allerede undervejs: Aneto dækkede sig med truende skyer.

Les Encantats, et paradis du ski de randonnée, aux portes de l’Aneto. Des reliefs très propices, entre larges vallons et couloirs raides, dont tout le monde nous avait vanté les mérites. Réflexe d’alpinistes, nous imaginions des parkings entièrement pleins au départ des combes. Mais nous avions encore beaucoup à apprendre des Pyrénées : sans aucune trace à l’horizon, la solitude nous a envahis de plus belle. Les Encantats sauvages nous ont ouvert leurs portes sous un soleil magnifique. Mais, nous le savions, le plus dur était à venir : au loin, le massif de l’Aneto commençait déjà à se parer de nuages gris, annonçant le retour du froid et de la neige.

Så fulgte otte dage med dårligt vejr, vind og sne. Altså otte mere anspændte dage. Det vigtigste ved at krydse bjergene er at være i bjergene hver dag, på godt og ondt. Når sneen falder, og vinden blæser, øges lavinefaren: man må alligevel videre. Derfor bevægede vi os frem med forsigtighed, opgav bestigningen af Aneto, tilpassede vores rute og satsede nogle gange for at komme over obligatoriske pas, der var fyldt med frisk, vindblæst sne. Men trods alt undgik vi lavinerne og nåede skisportsstedet Piau Engaly, hvor vi igen mødte tre venner, Adélie, Corentin og Lilian.

Sammen med dem fandt vi solen og varmen igen. I en forårsstemning krydsede vi Hautes-Pyrénées, med opstigningen til Pyrenæernes højeste franske top, Vignemale, som kronen på værket. Denne ni dage lange etape med seks personer vil stå tilbage som en af de smukkeste på vores krydsning, i solens, latterens og ubekymretheden tegn. Vores venners tilstedeværelse gav os tre et stort frisk pust, der bragte os ud af rutinen, og selv efter deres afrejse blev vores motivation mangedoblet.

Adélie, Corentin og Lilian forlod os derefter ved Somport-passet, og vi tog fat på vores sidste skidage, nu kun tre. Tre dage med varierede landskaber, mellem Pic d’Arlets røde klipper og Lapiaz de La Pierre Saint-Martin. Det var her, vi tog ekspeditionens sidste sving, ikke uden nostalgi. Men mest af alt var vi lykkelige, fordi vi kunne mærke, at det værste lå bag os, og at vi kun havde tilbage at gå, med ski på rygsækken, helt ud til havet.

Mens vi nød de sidste rejsedage, opdagede vi Baskerlandet, dets køkken, dets imødekommende indbyggere og dets lige så imødekommende Pottocks. De sidste dage gav også anledning til adskillige møder, fremmet af vores komiske fremtoning med ski på ryggen flere dages vandring fra den første sne.

Endelig, torsdag den 6. marts, satte vi fødderne i sandet ved Hendaye, og vi badede ikke langt fra de forbavsede surfere, der undrede sig over formen på vores ski. Disse få svømmetag var en stor glæde for os, et bevis på, at vi var nået til slutningen af vores eventyr, og at vi nu kun behøvede at hvile os og genforenes med vores nærmeste.

Det er stadig for tidligt at sige, men vi er sikre på, at dette eventyr vil stå indprentet i vores minder, og at vi ikke vil glemme Pyrenæerne. Rejsen gav os storslåede panoramaer, gode skioplevelser (og mindre gode), store glæder og lange perioder med tvivl, dyb isolation og stærke møder. Men frem for alt skabte den bånd mellem os tre, som kun store eventyr kan.

Og for dem, der gerne vil genopleve deres eventyr, er en film om deres ekspedition under forberedelse. Vi ses næste vinter, hvor I kan opleve denne utrolige krydsning af Pyrenæerne på skitur i billeder!

Holdet bag La Ligne er ikke på sin første ekspedition. I 2022 tog vennerne en lignende udfordring op: at nå fra Middelhavet til Genèvesøen ved at krydse de franske Alper på ski og til fods. En film skildrer de 518 km, 36.000 højdemeter og historien om deres venskab.